Log på forhandlere
  • DE Rosa Historie

    Myten om De Rosa fortsætter

Eddy-De-Rosa-400

Kronjuvelen fra Italien

I 1948 i en lille norditaliensk by stod den dengang 13-årige Ugo De Rosa i et værksted, og drømte om at bygge cykler. I 1950`erne etablerede han virksomheden De Rosa i Milano, der i dag - i tæt samarbejde med sine børn Cristiano, Danilo og Doriano og barnebarnet Nick - er blevet en af verdens fineste cykelproducenter. Ugo De Rosa er med sin enorme rammebygningserfaring en meget vigtig del af udviklingen på fabrikken, og han er stadig med i det vigtige arbejde, der foregår omkring optimering og udviklingaf rammer i tæt samarbejde med sin familie. 

Igennem 65 år har De Rosa familien således arbejdet på at fremstille rammer til fineschmeckere verden over. Ud fra de fineste italienske stelbygger traditioner har De Rosa opnået en status blandt de bedste producenter, og betragtes således af mange som kronjuvelen indenfor italienske rammer.

 

Mange prominente ryttere har kørt De Rosa

I løbet af 1960´erne blev rygtet om Ugo De Rosas evner som rammebygger hurtigt udbredt, og flere italienske hold nød godt af Ugo´s fantastiske rammebygningsevner. I 1969 bad den italienske stjernerytter Gianni Motta De Rosa bygge cykler for sig, og det endte med at der blev bygget cykler til hele Giannis hold.

På samme tidspunkt kom Ugo De Rosa i kontakt med Eddy Merckx, og begyndte at bygge rammer for den belgiske up-comming stjerne. Det var dog først i 1973, da Merckx var på toppen af sin karriere, at De Rosa blev officiel leverandør af cykler til Merckxs legendariske Molteni-hold. I de følgende år vandt De Rosa cyklerne med Molteni-holdet store sejre i både Tour de France og det meget prestigefyldte løb for alle cykelproducenter - Giro d`Italia. Dette samarbejde blev, som Ugo beskriver i sine Momoirers, det længste og mest krævende i hans historie, og varede til Eddy Merckx indstillede sin karriere i 1978, som en af verdens mest vindende cykelryttere med 525 professionelle sejre.

I 1974 begyndte De Rosa et samarbejde med Francesco Mosers Filotex-hold, og i 1982 indledtes et samarbejde med Moreno Argentin og i 1986 med Giovanbattista Baronchellis Sammontana-hold. Fra 1985 og en årrække frem kørte det italienske storhold Ariostea på De Rosa. Et andet sted i sine memoirers nævner Ugo, at samarbejdet med disse prominente ryttere og hold har været årsag til, at De Rosa har adskillige professionelle sejre fra de mest prestigefyldte løb. "Udfordringerne fra rytterne har gennem tiden været enorme, men den viden og ekspertise som er opnået, gør stadig, at De Rosa er et skridt foran de fleste."

I 1980´erne boomede cykelsporten med en stigende efterspørgsel på De Rosa cykler fra hele verden. Det medførte at Ugo måtte flytte De Rosa produktionen til større faciliteter i Cusano Milano, hvor udvikling, produktion og fremvisning finder sted den dag i dag.

Indtil starten af 1990´erne havde al rammeproduktionen foregået i Stål, men nu lanceredes Titanium og i 1996 startede Aluminiumproduktionen. Først i år 2000 blev Carbon introduceret til rammeproduktion - et materiale som vurderet på egenskaber, vil blive på markedet i mange år endnu.

 

Prominente ryttere og hold:

merckx-ugo

1969 Gianni Motta
1970 Eddy Merckx
1973 Eddy Merckxs Molteni hold
1974 Francesco Moser og Filotex hold
1976 Roger DeVlaeminck 
1982 Moreno Argentin
1985 Ariostea
1986 Giovanbattista Baronchelli og Sammontana hold
1994 Gewiss - holdet opnåede mere end 40 sejre på De Rosa Titanio bl.a. G. Furlan, Berzin Argentin, Urgumov

Siden har flere professionelle hold bl.a. Team De Rosa - Ceramica Flaminia, som er et af Italiens Pro Continental teams kørt De Rosa. I dag er De Rosa hovedsponsor for Pro Cycling teamet Nippo Vini Fantini, der blandt andet deltager i Giro d'Italia.

På billedet ses Ugo De Rosa sammen med Eddy Merckx, som var berygtet for at stille meget store krav til indstilling og optimering af sine cykeler. I dag ses Eddy og Ugo stadig som gode vennner.

 

Hjertet er altid med i arbejdet

Fiberarbejde

De tekniske præstationer er, og har altid været meget vigtige elementer i udviklingen hos De Rosa. Deres designlinje er stramt styret, og udmønter sig i en palette af enkelt og smukt designede rammer i nøje afstemte farvekombinationer.

De Rosas navn er synonymt med den højeste finish og den bedste kvalitet. Hjertet som er De Rosas varemærke, symboliserer sandhed, styrke og sammenhold. For kendere og elskere er det ren kult at eje en De Rosa.

 

 

 

 

  

 

De Rosa arbejder i alle fire materialer

De Rosa Staal Titan Alu Carbon 2017

Carbon • Aluminium • Titanium • Stål

De Rosa er en af de eneste rammeproducenter, der er istand til at bygge rammer i fire forskellige materialer. Det begyndte med stål og siden kom først titanium, så aluminium og senest carbon til i paletten.

 

Læs mere om De Rosa

Italianways.com om italiensk rammekultur

Læs hele De Rosa-historien her >>   (bikeadelic - eng.)